Nyhedsbrev fra Cyklistforbundet i Aalborg Læs i en Browser
Aalborg-Cyklister

Kære medcyklist

Med en veloverstået generalforsamling, sol på cykelstierne og en succesfuld kickstart af årets "Vi Cykler Til Arbejde" kampagne, er det blevet tid til endnu en udgave af nyhedsbrevet.

Om generalforsamlingen

Grafik af lille rød cykel

Årets generalforsamling bød på et nyt medlem i bestyrelsen, i form af Jørgen Warming, som blev valgt ind. Desuden blev Michael Levisen Nielsen, Mike Hedlund-White og Nicolai Kammersgaard genvalgt for en ny toårig periode.

Maj Ingemann-Molden valgte i årets løb at trække sig fra bestyrelsen, og således er de øvrige bestyrelsesmedlemmer Jørgen Østeraa og Jørgen Pedersen.

Derudover blev Anders Otte genvalgt som revisor og Lisbeth Wybrandt blev valgt som revisorsuppleant.

Billede fra vores generalforsamling
Peter Pedersen fra Aalborg kommune indledte med at fortælle om stiplanlægning. :-/

Kampagne for VCTA

Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel

Som kickstart på årets "Vi Cykler Til Arbejde" kampagne delte vi myslibarer ud til regnvåde cyklister, der trodsede regnen. Vi var seks frivillige medlemmer sammen med MF og formand for Transportudvalget Rasmus Prehn(S), Rådmand for By & Land-forvaltningen Jan Nymark Thaysen(V), og ikke mindst seks medarbejdere fra Aalborg Kommune.

Vi vil fra bestyrelsens side gerne sige tak for hjælpen til de frivillige.

Vi deler materiale om VCTA ud

Vil du være turleder?

Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel

Kunne du tænke dig at afvikle cykelture for andre medlemmer regelmæssigt eller på ad-hoc basis? Så søger bestyrelsen netop nu frivillige turledere.

Hvis du gerne vil høre mere om hvad det indebærer at være turleder, kan du kontakte Forperson Mike Hedlund-White på mike@aalborgcyklist.dk.

Vi vil også gerne benytte anledningen til at takke Lene Luther og Anders Otte for mange gode ture i det nordjyske landskab.

Ud at cykle!

Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel

De solbeskinnede cykelstier og landeveje har været fyldt med cyklister i maj. I hvert fald deltager næsten 50.000 i månedens "Vi Cykler Til Arbejde" kampagne, hvilket er endnu flere end sidst år. Samtidig har børnehavebørnene også fået smag for at cykle og mere end 22.000 børn deltager i "Vi kan cykle!"-kampagnen i maj. Det er også flere end sidste år.

Har du set at vi besøger Rævhede Naturprodukter lørdag den 10. juni kl. 10.00? Vi mødes på Lindholm station og du kan tilmelde dig turen ved at sende en mail til cykeltureaalborg@gmail.com, hvori du skriver "Rævhede" som emne og dit/jeres navn(e) som besked. Turen er gratis for medlemmer af cyklistforbundet.

Kig også gerne i vores turfolder for resten af sæsonen.

Tak for at læse med :-)

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er medlem af Cyklistforbundet og bor i Aalborg kommune. Har du input til vores arbejde, må du meget gerne kontakte formanden:

24 47 77 60
mike@aalborgcyklist.dk