Nyhedsbrev fra Cyklistforbundet i Aalborg Læs i en Browser
Aalborg-Cyklister

Kære medcyklist

Hermed en invitation til at komme med ud at gå :-)

Grafik af lille rød cykel

Klimamarch For Et Grønt Aalborg

Vi kæmper som bekendt for et cykelvenligt Danmark og naturligvis også en mere cykelstærk Aalborg Kommune, hvilket bl.a. indebærer

Dette er nogle grundlæggende værdier, som altså også handler om en mere grøn, sund og klimavenlig hverdag, hvor cyklingens bidrag beviseligt er milliarder værd for fælleskassen (10% mere cykling giver med nutidens værdisætning en nettogevinst på ca. 2,5 mia. kr.).

Derfor deltager vi lørdag d. 15. november i Klimamarch For Et Grønt Aalborg arrangeret i et samarbejde mellem Cyklistforbundet Aalborg, Danmarks Naturfredningsforening, Bedsteforældrenes KlimaAktion, Det Grønne Valgforbund og paraplyorganisationen Aalborgs Grønne Hjerter. Så vidt vides deltager på dagen også spidskandidater fra en række af de partier, der stiller op til kommunalvalget d. 18. november.

Starten går fra Nytorv kl. 11:00 og så vil marchen gå ad en rute rundt i Midtbyen med udvalgte stop á ca. 15 minutters varighed, hvor forskellige små indslag er planlagt af nogle af de deltagende organisationer. Vi skal ikke cykle, men man er velkommen til at trække cyklen med sig undervejs, hvis det passer bedst, men uanset hvad så får vi en rundtur, der slutter på Nytorv.

Vi har lavet et banner til anledningen med Cyklistforbundets logo og teksten: Cykling Er En Sund Investering - Et par stykker fra bestyrelsen vil gå med banneret mellem sig og det ville glæde os at få selskab af flere medlemmer bag banneret, noget af vejen eller hele vejen.

Man kan også læse om klimamarchen på vores Facebook-side.

Facebook logo Tnstagram logo

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er medlem af Cyklistforbundet og bor i Aalborg kommune.

Har du input til vores arbejde, må du meget gerne kontakte formanden:

24 47 77 60
mike@aalborgcyklist.dk