I denne udgave af nyhedsbrevet ser vi tilbage på en aktiv september måned, men begynder med en opfordring til dig om at hjælpe os med at sætte lys på cykelsagen til valgmøderne.
Vi arbejder kontinuerligt for at gøre cykelsagen til en del af kommunalvalgkampen. Derfor har vi brug for din hjælp til at italesætte forholdene for cyklister ved de mange valgmøder. Du kan f.eks. nævne behovet for:
13 deltagere var med, da projektleder for supercykelstiruten Brian Høj lørdag d. 6. september fortalte om, hvad der gør supercykelstiruten speciel, mens vi cyklede fra det nye Universitetssygehus til Medborgerhuset. Her sluttede vi af med kage og en times dialog. Nogle af de elementer, der gør supercykelstiruten speciel er:
Vi takker Brian Høj for det spændende oplæg og den gode cykeltur, og håber at mange cyklister vil få glæde af supercykelstien i de kommende år.
Fredag d. 19. og lørdag d. 20. september deltog vi i årets Bæredygtighedsfestival. Her blev de besøgende på vores stand bl.a. udfordret i deres paratviden i vores cykelquiz og kunne komme med deres forslag til hvordan Aalborg bliver en endnu bedre cykelkommune.
Om lørdagen afholdt vi sammen med Bedsteforældrenes KlimaAktion, Grønt Aalborg, Aalborgs Grønne hjerter og Verdensmålscenter Aalborg et cykeloptog, som Borgmester Lasse Frimand Jensen satte godt i gang med en kort start-tale.
Udover gode cykelsnakke med de besøgende, fik vi også et par nye medlemmer i løbet af weekenden. Slutteligt vil bestyrelsen gerne sige stor tak til vores medlemmer Anders, Kim og Lisbeth, for at hjælpe med at bemande vores stand samt til Vestbyens Cykelhandel for de fine quizpræmier.
Som et forsøg tilbød vi lørdag d. 27. september, sammen med Internationalt Kontor på Aalborg Universitet et introkursus i dansk cykelkultur og cykelvedligeholdelse samt sightseeing rundt i Aalborg for de nye udvekslingsstuderende på universitetet.
39 var forhåndstilmeldt, men efter en intensiv aktivitetsuge for de studerende dukkede kun fire op på dagen. Men de fik alligevel en herlig, lærerig og hyggelig tur sammen med Mike, Jørgen og Jørgen fra bestyrelsen.
Torsdag d. 9. oktober arrangerede vi sammen med Bedsteforældrenes KlimaAktion og Danmarks Naturfredningsforenings Aalborg afdeling et grønt valgmøde, hvor 10 kommunalvalgskandidater (heraf otte spidskandidater) var indbudt til at lytte til borgernes syn på grønne temaer.
Et af temaerne var transport og mobilitet, hvor der bl.a. blev talt om forhold for elcykler, Egholmforbindelsen og togtrafik. Der var ca. 60 deltagere til arrangementet, der blev kyndigt styret af Søren Wormslev.
Tak for at læse med hele vejen
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er medlem af Cyklistforbundet og bor i Aalborg kommune.
Har du input til vores arbejde, må du meget gerne kontakte formanden:
24 47 77 60
mike@aalborgcyklist.dk