Nyhedsbrev fra Cyklistforbundet i Aalborg Læs i en Browser
Aalborg-Cyklister

Kære medcyklist

Vi håber at du er kommet godt ind i det nye år :-). Her i årets første nyhedsbrev inviterer vi til et uforpligtende møde omkring cykelture i 2024 og ser tilbage på konstruktive møder med Aalborg Kommune og en cykeludlejer samt vores arrangement målrettet skoleelever.

Turledere?

Grafik af lille rød cykel

Har du gode idéer til hvilke ture, der skal i turfolderen 2024, eller kunne du tænke dig at høre mere om at være turleder for andre medcyklister? Så holder vi et uforpligtende møde på Kaffefair onsdag d. 21. februar kl. 17.

Tilmelding skal ske ved at kontakte forperson Mike Hedlund-White på mike@aalborgcyklist.dk.

Cykelbanner

Samarbejde med forvaltninger

Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel

Den 11. januar mødtes vi med Aalborg Cykelby og Klimaforvaltningen om, hvordan cykling kan blive en del af de bæredygtige mobilitetsløsninger. Vi blev enige om at arbejde videre med et fyraftensarrangement målrettet virksomheder i Aalborg, hvor forskellige mobilitetsinteressenter også vil blive inviteret.

Møde på By- & Landskabsforvaltningen

På besøg hos Swapfiets

Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel

For at få mere indsigt om markedet for lånecykler og yderligere viden om elcykler mødtes vi den 11. januar med cykeludlejningsfirmaet Swapfiets, som fortalte om deres tilbud, og hvilke kundegrupper de har samt om deres erfaring med cykelinfrastrukturen i Aalborg.

Cykelklokker hos Swapfiets

Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel

Før jul afholdt vi sammen med Polarcykler et vinter- og mørkearrangement på Seminarieskolen med fokus på at vinterklargøre børnenes cykler.

Formentligt pga. vejret var der få deltagere, men vi fik en god snak med formanden for skolebestyrelsen og er tilfredse med det konstruktive samarbejde med Polarcykler.

Om generalforsamlingen

Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel

Generalforsamlingen afholdes i år tirsdag d. 16. april kl. 19, og vi arbejder i øjeblikket på at finde en spændende oplægsholder. Men sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen :-)

Tak for at læse med.

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er medlem af Cyklistforbundet og bor i Aalborg kommune. Har du input til vores arbejde, må du meget gerne kontakte formanden:

24 47 77 60
mike@aalborgcyklist.dk