Nyhedsbrev fra Cyklistforbundet i Aalborg Læs i en Browser
Aalborg-Cyklister

Kære medcyklist

Vi håber du har nydt det gode majvejr på cyklen. Inden vi holder sommerpause kommer her et kort tilbageblik på cykelturene til Ideon Skovbutik og Guldbæk Vingård i maj måned, samt et par appetitvækkere på sommerens cykelture.

God læselyst.

”Skovens Dag” hos Ideon Skovbutik

Grafik af lille rød cykel

Den 7. maj havde Lene Luther 20 friske cyklister med på tur til Hammer Bakker, der trodsede en kraftig blæst på vej ud til skoven.

Velankommet besøgte vi de mange forskellige boder og nød den økologiske mad fra Ideons café inde i den solbeskinnede skov. Her var specielt kantareltærten med gulerod/rødbede salat et hit.

Cyklister på tur

Vin og Tapas på Guldbæk Vingård

Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel

Mike White havde den 8. maj arrangeret solskin for de 10 vininteresserede deltagere, som han via bagveje, bakketoppe og skovstier førte ud til Guldbæk Vingård.

Her fik vi først en rundvisning på vingården, hvor vi bl.a. hørte om økologisk vindyrkning, druesorter og deres fremtidsplaner med etablering af hytter og nyt vineri. Herefter blev der serveret en lækker tapasanretning sammen med et glas frugtvin og to slags hvidvin.

Velforsynede vendte vi herefter næsen tilbage mod Aalborg.

Cyklister på besøg på Guldbæk Vingård

Kommende arrangementer

Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel Grafik af lille rød cykel

Lørdag d. 11. juni går turen med Mike White til Helgstrand Dressage, hvor der vil være rundtur på hestecenteret og dressuropvisning for deltagerne.

Vi mødes på Nørresundby Torv kl. 10 og du kan tilmelde dig ved at skrive ”Heste” og navn på deltager til cykeltureaalborg@gmail.com. Prisen er 25 kr. for medlemmer af Cyklistforbundet og 75 kr. for ikke-medlemmer. SU. 9 juni.

Foto fra

Lene Luther og Anders Otte cykler d. 31. juli til Gjøl Bigård. Her vil biavler Lars Bo Christensen vise rundt, byde på honning og mjød smagsprøver samt kaffe og kage.

Der er start på Nørresundby Torv kl. 9 og du kan tilmelde dig ved at skrive ”Gjøl Bigård” og navn på deltager til lutherlene@gmail.com. Prisen er 25 kr. for medlemmer af Cyklistforbundet og 75 kr. for ikke-medlemmer. SU. 26. juli.


Husk at vi fortsætter vores tirsdagscykelture i juni måned. Vi mødes ved Skipperen (krydset Hobrovej / Vester Allé) kl. 17.30. Ruterne og turlængden varierer, men er typisk omkring 30 km. Du behøver ikke at tilmelde dig. Vi glæder os til at se dig.

God sommer.

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er medlem af Cyklistforbundet og bor i Aalborg kommune. Har du input til vores arbejde, må du meget gerne kontakte formanden:

24 47 77 60
mike@aalborgcyklist.dk