I denne udgave af nyhedsbrevet kommer vi bl.a. rundt om landsmødet i Cyklistforbundet, valgmøde om den grønne dagsorden og så har vi brug for din hjælp.
Vi er i den heldige situation, at vi har resterende midler til at afholde et medlemsarrangement inden årets udgang. Men vi har brug for din hjælp.
Har du en god idé til et udadvendt arrangement, som kan hjælpe os til at gøre opmærksom på Cyklistforbundets arbejde eller tiltrække nye medlemmer? Eller kan du hjælpe os på en af de ovennævnte datoer, hvor arrangementet skal afholdes, så kan du kontakte Mike på mike@aalborgcyklist.dk
Den 29. oktober deltog Jørgen Pedersen, Nicolai Kammersgaard og Mike White i Cyklistforbundets landsmøde.
Her blev den nye direktør Kenneth Øhrberg Krag præsenteret for medlemmerne. Et forslag om at hovedbestyrelsen skulle kunne lønnes faldt, og så blev det besluttet at hovedbestyrelsen skal prioritere følgende arbejdspunkter: Fremkommelighed, Børn og Unges mobilitet, Cykling og den grønne omstilling samt Sikkerhed og Tryghed.
Du kan læse Cyklistforbundets nyhed om den nye direktør her.
Sammen med paraplyorganisationen Aalborgs Grønne Hjerter arrangerede vi den 25. oktober et valgmøde på Spritten om den grønne dagsorden.
Valgmødet var velbesøgt, og samarbejdet med de andre organisationer fungerede rigtigt godt. Derfor overvejer vi, hvordan vi i 2023 kan fortsætte det konstruktive samarbejde med de andre organisationer i Aalborgs Grønne Hjerter.
Mike deltog i sin egenskab af formand for lokalafdelingen på budgetborgermødet, som Aalborg Kommune havde indkaldt til.
I det foreløbige budget, som blev præsenteret for deltagerne, var cykelområdet blevet beskåret, og derfor tog Mike ordet og fremførte lokalafdelingens bekymringer ved manglende investeringer på cykelområdet.
Mikes argumenter blev vel modtaget, og i det endelige budget kom der også flere penge til cykelområdet.
Du kan læse mere om det endelige budget her.
På bestyrelsens vegne vil vi ønske dig en glædelig jul og godt nytår.
Har du input til vores arbejde, må du meget gerne kontakte formanden: